Archive for the ‘Hjemmeside’ Category

h1

Retro drillenisse… nu med egen app

8. december 2013
knee-hugger elf nisse

I dag var nissen at finde i bogreolen, ved siden af den gamle trold og i godt selskab af Tolkien og Harry Potter.

Vi har en drillenisse i huset… Indtil videre har den ikke lavet så meget andet, end at hænge på hovedet mellem de to lamper over spisebordet… Men i dag fandt jeg ud af, at den oprindelig er en alf der stammer fra 50erne og den er lavet i Japan.

Og jeg fandt ud af, at den ikke blot er en drillenisse – men faktisk en af julemandens hjælpere… Der er hoppet helt ind i den digitale tidsalder!

I 2005 var der nemlig en amerikansk kvinde, Carol Aebersold, der udgav bogen: “The Elf on the Shelf“, der gav nyt liv til den “gamle” nisse. Det er historien om, hvordan alfen hjælper julemanden, med at holde øje med, hvilke børn der er søde og hvilke der har lavet ballade.

Den dukker op i hjemmet omkring thanksgiving, og hver nat indtil juleaften, tager den lille alf til nordpolen og aflægger rapport til julemanden, og kommer derefter tilbage til hjemmet. Og om morgenen har den fundet et nyt sted, hvor den sidder og holder øje.

Til bogen er der udviklet et helt virtuelt univers på: elfontheshelf.com, hvor alfen bl.a. kan registreres så du modtager et brev fra julemanden og du kan også selv skrive direkte til julemanden. Der er masser af underholdning for børnene, der både kan lave puslespil, farvelægge og finde Fru. juls opskrifter.

En shop, hvor bogen med tilhørende alf kan købes, samt ekstraudstyr eller udklædning til den. Der er også opfundet andre alfer, der kan husere hele året rundt.

app-siden er der udviklet 10 forskellige, meget enkle, gratis spil. Der er bl.a. sneboldskamp, huskespil, hide-and-seek og music-mixer.

Så måske er her endnu en amerikansk tradition, der er parat til at komme ind i de danske hjem…

h1

En guidet tur gennem de digitale medier

29. januar 2013

Digital tour #01

Jeg vil til at starte en guidet tur for alle os. En tur hvor vejen til, fra, gennem og med de digitale medier bliver gennemgået.

Alt fra planlægning, nyheder, muligheder, praktik, tendenser til sjove/ukloge eksempler. Og da de digitale medier hele tiden er i bevægelse og ændrer sig, vil det skrevne muligvis allerede være forældet i det sekund der bliver trykket på publish knappen… Men brug det som udgangspunkt for overvejelser eller indsigt i den digitale verden.

Jeg vil bl.a. komme ind over følgende emner:

Hvem er målgruppen?

Den gode gamle købmand.

Hvor skal virksomheden være til stede?

Hvad er et “like”?

Hvor tit skal der komme nyt?

Læsevenlighed på skærmen.

Forskel på digitale enheder.

og meget mere.

 

Her et par eksempler på, hvordan to af de store firmaer bruger de digitale medier:

 

h1

SÅ kom waodesign.dk op at køre!

10. november 2012

Så kom dagen, hvor min hjemmeside blev opdateret! Den kan ses HER!

 

Den har ligget og ventet, heldigvis på grund af travlhed, men også liiiige p.g.a. en barsel… men NU er den offentliggjort. Og ja i disse tider går det hurtigt… det betyder så desværre også at den allerede er forældet… Altså IKKE indholdet – men selve programvalget.

For min hjemmeside er lavet i Flash – og derfor ganske ubrugelig på iPhone og iPad… Og når jeg nu ved, at tilgangen fra mobile enheder til webbet er stigende og snart overstiger tilgangen fra PCer – så er det på tide, at jeg går i programmeringsmode igen.

Men i mellemtiden, så tjek den ud!

 

I mit arbejde med at få hjemmesiden offentliggjort, stødte jeg på følgende problemer/udfordringer – som jeg så heldigvis fandt løsninger på!

Først var der følgende fejlmeddelelse, uanset hvilken computer og browser jeg brugte:

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Også selv om jeg havde den nyeste version downloadet! Men heldigvis fandt jeg hjælp, helt tilbage fra 2010 HER.

 

Så var der mine links under siden: WEB, hvor jeg insisterede på, at de skulle åbne i nye “vinduer”, da jeg ikke vil have at brugeren klikker sig væk fra min side.

Her fandt jeg hjælp til koderne HER.

 

 

 

h1

Apple tossen deler sin viden

13. oktober 2012

Kender du Apple tossen? … det spørgsmål fik jeg stillet af min gode ven – og da jeg rystede på hovedet – fandt han straks en video frem på YouTube.

Den viste hvordan han, Apple Tossen, var kørt ud i den jyske natur, væk fra hjemmet, og derfra via sin iPad der blot var på 3G netværk, kunne se hvad der foregik derhjemme. Han kunne også fjernstyre sin computer hjemme på kontoret. Det hele forklaret i let og forståeligt sprog.

Hvad vil han så, ham “tossen”?

Han hedder Martin Lund Larsen og er uddannet programmør og har international arbejdserfaring med IT. Han skriver bl.a. om sig selv:
Dansk blogger og podcaster, som vil formidle nem og forståelig information om almindelig dagligdags teknik, som kan gøre gavn for almindelige mennesker. Kort sagt – teknik, IT og smarte gadget løsninger til alle. Det skal bare virke for at give værdi.
AppleTossen vil også formidle information om Apple produkter, nyheder, rygter, tendenser, yde support, hjælp, fjernsupport så du kan få hjælp på DIN computer – med DIT udfordring.

Han har sin egen kanal på YouTube hvor han i alt har lagt 15 podcast ud, hvor han giver gode tips og råd om bl.a. AppleTV, iPhone, Netflix o.m.m.

Du kan finde ham og blive klogere på “den der nymodens teknik” her:

Hjemmeside, iTunes,  YouTube hvor han har sin egen kanal, Twitter, Facebook og sørme også på google+.

h1

Genbrug bliver til nyt design

11. oktober 2012

På de fleste genbrugspladser i Københavnsområdet, er det ikke muligt at klunse, hvis man ser noget brugbart og har kreative ideer. Men så er det godt at der findes firmaer som f.eks. Genbyg.dk, hvor man kan købe brugte (og nogen gange nye) materialer fra byggerier og kendte bygninger.

Deres hjemmeside er dejlig overskuelig – og man kan let søge efter specifikke ønsker på siden. Og de har, udover de mest almindelige ting som brugte døre, lamper, køkkenskabe og VVS-ting, altid masser af sjove og underfundige ting.

F.eks. har de lige nu tremmer fra Vestre Fængsel.

og flotte messing koøjer med stormklap fra det gode skib “Nova”

Paneler, døre og radiatorskjulere i ædeltræ fra direktør Knud Højgaards privatbolig i Hellerup. Arne Jacobsens Munkegårdslampe fra 1955 fra Scala. Diverse skilte., egetræsplanker og gammelt tømmer, og meget mere!

De har også nogen kreative mennesker ansat, som har omdannet gebrugsting, til smarte nye møbler. Se deres produkter og bliv inspireret på siden genbygdesign.dk.

Du kan bl.a. finde en flot bræddemosaik til væggen

og et tjekket skrivebord af gammel slidt fyldningsdør – med tyk glasplade på

Der kommer ofte “nye” vare op på siderne, så gå selv på opdagelse på hjemmesiden: Genbyg.dk  eller genbygdesign.dk.

Eller tag forbi på Amager hvor de holder til på Amager Landevej 185, 2770 Kastrup.