Posts Tagged ‘design’

h1

Leg med trekanter

15. februar 2015

Jeg har i et stykke tid, leget med at lave illustrationer i stilen “LowPoly”. I sin enkelthed går det ud på at tegne et objekt, med lavest muligt antal trekantede felter, men så det stadig ligner… Stammer oprindeligt fra spil-industrien, men er ved at dukke op flere og flere steder i kunst og boligindretning.

Lowpoly popart illustration

Her er det en sommerfugl det er gået ud over. Samtidig har jeg lavet baggrunden pop-art inspireret. Illustrationen er lavet digitalt med Adobe Photoshop og Illustrator.

Kan bestilles som print med eller uden ramme til din væg.
Flere er på vej!

h1

Sjove fisk og flot design til hjemmet

20. januar 2013

Hvis du kommer en tur til København og går en tur ned af Læderstræde. Så stop op og kig ind i butikken: WAUW design i nr. 14. Her holder den dansk-hollandske design-duo Sussi Krull og Maranke de Vos til.

Hele butikken er fyldt med finurlige, unikke og smukke ting til hjemmet. De fleste af deres ting er håndlavede i deres værksted på Østerbro og man kan se hjertet er med, for det håndværksmæssige og det gode design.

Blandt alle de fine ting, kan man også finde nogen ganske sjove fisk. De er af porcelain kombineret med f.eks. dåser eller maritime ting.

Info om butikken:

WAUW design
Læderstræde 14, 1201 København K
Telefon butik: 3213 9776
Telefon Værksted: 3221 9776
Åbningstider: mandag-fredag 11-18, lørdag 11-16
Hjemmeside: www.wauw-design.dk

 

h1

Flightcases i rå mængder

13. november 2012

Koncerthuset ER en arkitektonisk specialitet! Udefra, en blå kasse. Indeni, rå og overraskende labyrint, af grove materialer, lys og skæve vinkler. På trappegangene, lyssætning så man kan se strukturen i betonen, fra de forskalningsbrædder der har fungeret som støbeforme.
Andre steder er det lidt blødere former, som aftryk af kæmpe plasticstykker.

20121112-225924.jpg

I barområdet har DR gjort brug af et stort antal flightcases, der fungerer som siddepladser, bar, og borde. Selve garderoben er høje flightcases der er sat knager i.
Smukt genbrug af noget som, nu da teknikken ikke fylder så meget, er til overs. Og smart da de også nemt kan flyttes rund og være med til at forandre rummet.
20121113-005315.jpg

20121113-005237.jpg

20121113-005329.jpg

20121113-005352.jpg

h1

Bøsserne op på bordet

12. oktober 2012

Salt- og peberbøsserne Gordon & Andreas.
Set i vinduet hos Illums i København.

Nu er det muligt at sætte disse salt- og peberbøsser med kælenavnene: Gordon og Andreas på bordet. De er et af resultaterne fra samarbejdet mellem designeren Troels Øder og kunstneren HuskMitNavn.

De har i fællesskab skabt en serie med navnet Friends for Normann Copenhagen. Serien består af ting man bruger på bordet hver dag, designet ud fra princippet: “Det er mere sjovt, når det er sjovt. Med bløde former og udtryk fra tegneserieverdenen.

Materialet er porcelæn, og de kan tåle opvaskemaskine.
Højde: 11 cm
Prisen i Normann Copenhagens netbutik: 250,- DKR for et sæt.

I serien Friends indgår også en tallerken og kork-dækservietter.

h1

Genbrug bliver til nyt design

11. oktober 2012

På de fleste genbrugspladser i Københavnsområdet, er det ikke muligt at klunse, hvis man ser noget brugbart og har kreative ideer. Men så er det godt at der findes firmaer som f.eks. Genbyg.dk, hvor man kan købe brugte (og nogen gange nye) materialer fra byggerier og kendte bygninger.

Deres hjemmeside er dejlig overskuelig – og man kan let søge efter specifikke ønsker på siden. Og de har, udover de mest almindelige ting som brugte døre, lamper, køkkenskabe og VVS-ting, altid masser af sjove og underfundige ting.

F.eks. har de lige nu tremmer fra Vestre Fængsel.

og flotte messing koøjer med stormklap fra det gode skib “Nova”

Paneler, døre og radiatorskjulere i ædeltræ fra direktør Knud Højgaards privatbolig i Hellerup. Arne Jacobsens Munkegårdslampe fra 1955 fra Scala. Diverse skilte., egetræsplanker og gammelt tømmer, og meget mere!

De har også nogen kreative mennesker ansat, som har omdannet gebrugsting, til smarte nye møbler. Se deres produkter og bliv inspireret på siden genbygdesign.dk.

Du kan bl.a. finde en flot bræddemosaik til væggen

og et tjekket skrivebord af gammel slidt fyldningsdør – med tyk glasplade på

Der kommer ofte “nye” vare op på siderne, så gå selv på opdagelse på hjemmesiden: Genbyg.dk  eller genbygdesign.dk.

Eller tag forbi på Amager hvor de holder til på Amager Landevej 185, 2770 Kastrup.