Posts Tagged ‘halloween’

h1

Halloween er på trapperne

23. oktober 2014

Så er det den tid på året igen, hvor det er tilladt for store og små, at lege med store knive. Massevis af græskar må lade livet for, at vi kan udleve vores kreative drømme og pynte huset for at fejre Halloween.
I år blev det bl.a. til et apple- og et af de eksklusive og unikke jubilæums-Kähler-græskar 😉

dekoration ved døren

Forskellige firmaer har gennem tiden lavet reklamefilm over temaet halloween. Nogen bedre end andre. Jeg har fundet et par af de bedre!

IKEA har i år lavet en genial video. Temaet er “Late Night Shopping”… Halloween kombineret med stærke referencer til “The shining” og med tilhørende konkurrence der kører på Facebook.

Se videoen her og tjek konkurrencen ud HER

 

… og denne spanske reklame for Snikers

 

… og så lige en for Samsung Galaxy fra sidste år…

 

Ha’ en Uhyggelig halloween derude!

Reklamer
h1

Halloweentid er powertooltid

19. oktober 2012

Så er det blevet efterår i Danmark, og kalenderen nærmer sig d. 31 oktober = Halloween. Istedet for knive, er det her i huset, boremaskinen der har været på arbejde. To hokkaido græskar, er omdannet til lygter, ved at bore huller i ferskellige mønstre. Så er der blevet brugt ståltråd til at holde lågene fast, så lygterne kan hænge.

Børn og barnlige sjæle kan nemt lave flotte mønstre med boremaskinen

 

Denne amerikanske u/hyggelige tradition, som vi har taget til os… Øøøhhhh… Halloween stammer da ikke fra Amerika!? Næ, det er såmænd en keltisk nytårsfest! Og Kelterne var…? Det var dem der for ca. 2000 år siden, boede i det område vi nu kalder for Irland, Storbritannien og det nordlige Frankrig. I løbet af årene har både romerne, paven og kirken blandet sig i, hvad det egentlig var festen skulle gå ud på… og den store emigration af irere til USA, har været med til at forme og gøre halloween til det, den er i dag: Udklædning, græskarlygter, Trick-or-treat og fest.

Men i dag her i Danmark, er der også mange der i slutningen af oktober, udskærer ansigter i græskar og laver dem til lygter, ved at sætte lys i. I de større byer, har mange børn også opdaget hvordan de, mere eller mindre fantasifuldt udklædt, kan gå fra hus til hus og tigge slik.

Græskarlygter i mere dekorative end skræmmende udgaver.

 

Jeg var engang i Spanien ved denne tid af året. Og her fejrede slik-hungrende børn også Halloween. Der var så en uskreven lov i området, at hvis man var med på “spøgen”, satte man en lygte uden for sin dør. Så kunne børnene se, hvor de kunne gå hen for at få lidt “treat” og hvor de ikke behøvede at ringe på (og forstyrre).