h1

Nu kan du gratis bruge billeder fra Getty Images

7. marts 2014

Hvis du har en blog, hjemmeside, eller bruger andre af de sociale medier til redaktionelle formål, er det nu blevet muligt gratis at indlejre billeder fra Getty Images enorme billedbibliotek.

Du har mere end 35 millioner billeder at vælge mellem!

Det er meget simpelt (jeg fik det så ikke liiige til at virke med Firefox på mit gamle hakkebrædt af en MacBook Pro, men brugte Safari).

  • Man skal blot klikke på et lille ikon, der nu er tilføjet neden under billedet (altså på de billeder der er med i ordningen).
  • Kopiere den HTML-kode der kommer frem.
  • Indsætte koden på den blog eller lign. hvor du vil have vist billedet.
  • … og Voila!

Under billedet kommer der så til at stå Getty Images logo og et par knapper hvor man kan indlejre billedet videre til Twitter, tumblr eller re-embedde det med HTML-kode.

Getty Images har måtte se i øjnene, at deres billeder er blevet kopieret og brugt i alle afkroge af nettet, uden retmæssig betaling. Så det nye tiltag gør, at:

  • Getty Image stadig ejer billedet.
  • De kan indlejre reklamer i billedet (alla det som allerede ses på YouTube)
  • Linke tilbage til deres hjemmeside og til detaljer om billedet.
  • Opsamle oplysninger om hvem og hvordan deres billeder bliver brugt. Og selvfølgelig sælge disse oplysninger videre til højest bydende.

Der er selvfølgelig nogen restriktioner for den gratis brug af billederne. Ifølge deres regler, må de indlejrede billeder og illustrationer kun bruges til redaktionelle formål. Det vil sige vedrørende begivenheder der har nyhedsværdi eller almen offentlig interesse. De må ikke bruges i reklamer, kampagner eller i pornografiske eller andre ulovlige sammenhæng.
Så nu er det bare at gå i gang, med at bruge de mange millioner nye muligheder, til at krydre din blog eller hjemmeside med professionelle billeder eller illustrationer…-

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: